Båltale til Sankt Hans 2020

Båltalen blev skrevet og afholdt af Heidi Mikaelsen Hvid

Fly-heksene

“For mange mange år siden – faktisk så længe siden, at der ikke var noget som hed biler eller tv – der var faktisk ingen elektronik overhovedet. Det var før der overhovedet var flyttet almindelige mennesker til Fly. De almindelige mennesker som os, var bange for at komme til Fly og andre steder, hvor der regerede hekseklaner – det var ikke fordi heksene var onde mod os almindelige mennesker, men de var anderledes og kunne gøre og sige ting, vi ikke forstår.

Navnet Fly kommer fra ordet ”at flyve”, hvilket var en fælles ting for alle heksene – da de elskede at flyve rundt på deres koste, som de selv lavede ud af forskellige træsorter. De forskellige træsorter har forskellige styrker – f. eks er en egetræskost en arbejdskost – den kan bære tunge ting. En lindetræskost er god til at flyve over vand. En elmetræskost er god til lange ture og en bøgetræskost er god til at flyve hurtigt og lave pludselige skift og vendinger. Kostene bliver smurt ind i en hemmelig eliksir af forskellige urter og dele af små dyr – specielt ved man med sikkerhed at enhver hekseklans vigtigste ejerskab var en fønix-fugl, da denne havde magisk helbredende tårer og dens fjer var en vigtig ingrediens i eliksiren til flyvekostene.

I Fly boede der tre hekseklaner:

Slotsheksene – det var den største og rigeste klan, da de var bedste venner med Mosekonen – også kaldt Flæskekonen, som boede i mosen. De havde derfor adgang til mosen og alle dens herligheder – her kunne de finde og fange alle de ting de skulle bruge til deres forskellige heksebryg, hvilket gjorde dem mægtige i forhold til de andre klaner.

Solheksene var bosat midt i Fly. De havde Solelven som deres vigtigste kilde til mad og ting til bryg. Elven var et stort vandløb, som var rigt på fødevarer og ting til deres heksebryg. Heksene som levede af naturen plejede og passede elven – desværre blev elven under den store heksekrig mellem bjergheksene på den ene side solheksene og slotsheksene på den anden til det vi i dag kender som præstebækken. Kirken stod og kæmpede på bjergheksenes side – dette medførte at Solheksenes livsnerve gik tabt og dette var deres endelige undergang – men det er en helt anden historie.

Bjergheksene hørte til i sydenden af byen. Det var den mindste klan og de fattigste, da de ikke regerede over et vandsted og dets rigdomme, hvilket med tiden gjorde dem mere krigeriske i deres jagt på velstand.

Den fortælling vi her vil berette om foregik mens de tre hekseklaner stadig levede i fredsommelighed og hver passede sit område. De mødtes én gang om året til den store Bloksbjerg-duel, hvilket var den største begivenhed på året.

De tre klaner skulle hver stille med én repræsentant, der skulle duellere i forskellige discipliner for at blive udvalgt som Flys repræsentant til det årlige møde i Bloksbjerg. Der var nemlig lavet internationale regler om, at hvert område kun måtte sende én heks afsted, da de ellers ville blive for mange i Bloksbjerg, hvor der hvert år samledes hekse fra hele Europa  til en stor fest. Det vigtigste var dog, at man her kunne handle med hekse fra andre lande og få sjældne og dyrebare ting med hjem, som ikke fandtes derhjemme – så som dun fra en kolibriunge, hvilket var en vigtig ingrediens i skønhedseliksir. Og hvis der var noget heksene gik op i, så var det skønhed, da de brugte denne til at tillokke unge mænd, så de kunne få mange børn og deres klan kunne vokse.

For at vinde duellen, skulle man være dygtig til flere ting. Man skulle:

  • kunne lave en god flyvekost, da dette skulle være transportmidlet frem og tilbage.
  • Kunne finde mad og tilberede denne, så man ikke sultede på turen.
  • Navigere rundt på kosten, så man ikke blev fanget og brændt på et af de mange Sankt Hans-bål, der fyldte landskabet på vejen derned.
  • Sidst men ikke mindst, skulle deltagerne være yderst dygtige i avanceret heksebrygning.

Den unge bjergheks Lovia havde hele sit liv drømt om, at blive den første bjergheks, der vandt Bloksbjergduellen og derved få muligheden for at repræsentere området og ikke mindst kaste glans over og give bedre tider for Bjergheksene. De havde nemlig altid stået i skyggen af Slots- og Solheksene, der altid havde domineret i duellerne. Her havde store heksemestre som Slotsheksen Ulvina og Solheksen Lærkonia vundet utallige dueller og bragt pragt og rigdomme (sjældne ingredienser) med hjem til deres klaner.

Lovia havde gennem hele hendes opvækst set op til Ulvina og Lærkonia. Hun hørte fortællingerne om dem igen og igen og ønskede at det en dag ville være hende, der stod som den sejrende heks som skulle på sit livs eventyr til Bloksbjerg.

Lovia brugte mange år på at forberede sig til den dag, hvor hun vil indstille sig selv som klanens repræsentant. Hun studerede fønix-fuglen nøje, så hun vidste hvilke fjer der gav de bedste flyveegenskaber. Hun studerede de forskellige træsorter for at udvælge det bedste til hendes kost. Hun øvede sig i eliksirbrygning og hun trænede i at navigere rundt på kosten, så hun ikke ramte et af de mange Sankt Hans-bål, der ville være på turen.

Da dagen kom, hvor Lovia skulle indstille sig selv som repræsentant for Bjergheksene, stod hun tidlig op. Hun havde lavet en helt speciel smuk heksedragt til dagen. Hun gik ind til Overbjergheksen Dåskula, hvor hun ydmygt bukkede og fremlagde sine studier og egenskaber i eliksirbrygning, kostebygning, samt flyvning. Som bjergheks er det en del af livet, at man skal kunne udnytte alle naturens ressourcer for at overleve, hvorfor Lovia ikke behøvede at bruge tid på dette.

Lovia var godt forberedt, hvilket det er vigtigt at være når man inderligt ønsker sig noget i livet. Hun imponerede overbjergheksen Dåskula. Lovia blev derfor Bjergheksenes repræsentant i årets Bloksbjergduel.

Da den store dag kom, hvor Lovia skulle deltage i duellen var hun mere klar end nogensinde. Hun havde trænet næsten uafbrudt siden udvælgelsen og hun mestrede alle discipliner til perfektion. Duelpladsen var dette år sat til at være på Bjergheksenes område, på den store bregneeng i den sydøstlige ende af området. Lovia følte sig på hjemmebane, for hun kendte hver en afkrog af området og vidste hvor sjældne planter til heksebrygning voksede. Hun kendte hver et træ – kunne navigere mellem dem og hun vidste hvor de bedste træer til kostebygning stod.

Lovia brillerede under duellerne – hun fløj som hun nærmest aldrig har lavet andet – hun bryggede de mest avancerede eliksirer og alt hvad hun havde arbejdet på i alle de år gav belønning. Hun blev kåret til vinder og skulle være den første Bjergheks nogensinde som skulle til Bloksbjerg.

Da midsommeren kom steg Lovia på kosten og tog afsted til stor jubel for alle Bjergheksene. Lovia ankom til Bloksbjerg – en overvældende oplevelse – hvor hun oplevede rigdomme som hun aldrig kunne have forestillet sig. Hun deltog i fester og skaffede gode ting, som hun kunne tage med hjem til klanen. Lovia var stolt og glad og efter en uge i Bloksbjerg var det tid til at rejse hjem igen. Hjemme ventede bjergheksene i spænding på hende og hun ankom til stor fest og blev hyldet. Lovia bragte en lille smule velstand med hjem til Bjergheksene i form af ingredienser, en velstand de aldrig havde prøvet før – men også nok til at give en lille smag på den større velstand. Dette ændrede med tiden Bjergheksene og deres forhold til de andre hekseklaner i Fly. Da de her havde smagt sødmen af sejr og velstand – en ting som før var dem fremmed – var det noget de ville jagte mere intenst i fremtiden. Dette var starten på den store heksekrig som mange år senere skulle udspille sig og i sidste ende gøre slut på Flys hekseklaner.”