FLY’veren 2021: Cirkus Højdeskræk

CIRKUS HØJDESKRÆK

Cirkus højdeskræk er en forening og et fritidstilbud for børn, som gerne vil noget andet end de mere traditionelle sportsgrene. Vi arbejder med genren Nycirkus, hvor gak og gøgl smelter sammen med et mere kunstnerisk og teaterlignende udtryk.

Vi har været i luften siden 2017 og har i årenes løb lavet en række shows både på egen hånd såvel som i samarbejde med andre cirkusklubber, samt som integreret del af forskellige arrangementer på Flyfabrikken. Senest kan nævnes Det Store Ståhejgilde, hvor Cirkus Højdeskræk fik lov til at bidrage med dette års forrygende sommershow.

I Cirkus Højdeskræk er vi især stolte af, at vi har et stærkt fællesskab, hvor der er plads til, at alle kan udvikle sig i sit eget tempo og specialisere sig inden for discipliner, som hver især brænder for. Vi har træning hver onsdag kl. 16.00-17.30 i lejede lokaler på Flyfabrikken.

”Det er sjovt at gå til cirkus, og så er det fedt at optræde og vise, hvad man har lært.”

– Ida 8 år

”Vi som familie er vilde med det gode sammenhold i klubben. Det er et fællesskab, hvor vi alle er nødt til at bidrage med noget, for at få det til at fungere.”

Laura, 8 år m. familie